tanke

reflektioner over spiritualitet

Hvordan du giver slip
og lever mere frit

Hvad indebærer det, og hvorfor er det vigtigt?

Fornylig sad jeg og kiggede gamle billeder igennem på min computer, som krævede en opdrydning efter mange års brug. Jeg opdagede billeder, som jeg havde glemt alt om. En ungdomsrejse til Australien, et besøg fra min far i Iran og andre øjeblikke fra afsluttede kapitler i mit liv.

Imens jeg betragtede mig selv sammen med gamle venner og familie, gik det op for mig, at jeg ikke havde taget afsked med mine ungdomsår. Jeg havde indimellem begrædt tanken om, at jeg nu ikke længere var fri til at gøre, hvad jeg havde lyst til, som inden jeg stiftede familie.

Det var dog lige så meget en reaktion på en til tider presset hverdag som småbørnsfamilie, end det var en egentlig reflektion over, hvem jeg var nu, hvor jeg stod i mit liv, og hvor jeg skulle hen. 

Nu var forskellen at jeg mærkede sorg. Sorgen over at skulle sige farvel til noget, som ikke kommer tilbage. Sorgen over at sige farvel til venner, som jeg ikke havde tænkt over, at jeg ikke længere havde. Sorgen over at sige farvel til mit uddannelsessted, som betød meget, for hvem jeg sidenhen blev som lærer. Og, ikke mindst, sorgen over drømme og forestillinger, der aldrig skulle blive til virkelighed. Dem havde jeg mange af. Nu var der en anden virkelighed, som trængte sig på.


"N mærkede jeg sorg.
Sorgen over at skulle sige farvel til noget,
som ikke kommer tilbage."


Pludselig kunne jeg give slip. Jeg følte en befrielse ved at sige farvel og sørge over det, som ikke blev til noget. Nu er det jo ikke sådan, at man altid har brug for at sørge, når man skal sige farvel. Men når sorgen kommer, så betyder det, at man har mistet noget, som var dyrebart for én. Og derfor bliver det et vigtigt skridt i det at give slip.

Jo dybere sorg, desto større er den følelsesmæssige befrielse. Livet er i konstant forandring. Og vi bliver nødt til at forandre os med det. Vi kan særligt mærke det, når forandringerne er store, som når vores venner flytter, vi skifter job eller vi mister nogen.

Der vil være smerte. Den må gerne være der. Foruden at minde os om, at vi har elsket, så er det et kald på et sjæleligt plan. Et kald om at vågne op til livet, som det er nu

Og vi giver slip hele livet igennem. Gang efter gang. Når de små og større kriser dukker op.  

Det er dog ikke altid vi opdager, at vi er i en slags krise, før noget banalt viser os, at vi overreagerer og er urimelige i vores vredesudbrud, jalousi eller sårethed.

Anledningen kan være at en lille ting går galt - en aftale går i vasken, en elsket kaffekop går i stykker eller vi misforstår en vens intentioner. Vores reaktioner kan være disproportionelle med hændelserne. Vi reagerer fra et dybere sted, hvor smerten er dyb og ægte. Vi reagerer på et eksistentielt niveau, og vi ved det måske ikke.

Pointen er, at der i sådanne tilfælde er et kald. En besked fra vores underbevidste. Det handler om, hvorvidt vi er lydhøre overfor det.

Forandringerne vi oplever - store som små - bliver ved, ved og ved. Sådan er livet. Hvis vi ikke accepterer denne betingelse og forandrer os med det, mister vi oplevelsen af mening. 

"When you let go of who you are, you become, who you might be."

- Rumi

Jeg kan huske, at jeg for et par år siden var i en konfliktfyldt relation og blev overfuset sådan helt uventet. Efterfølgende blev jeg ked af det og skuffet over personen, der havde gjort det.

En veninde fortalte mig senere hen, at jeg kunne prøve at give slip på mine forventninger til personen samtidig med, at jeg satte grænser for vedkommende. Øvelsen var at holde noget tungt som en bundt nøgler i hånden, som jeg gav slip på, imens jeg udåndede og gav slip på mine skuffede forventninger. 


Det virkede ret godt. Jeg blev lettere.

Jeg var stadig ked af det, men jeg kunne mærke mine mangeårige skuffede forventninger til personen, begynde at give slip på mig. Eller jeg gav slip på dem.

At give slip må ikke blive en floskel. Det må ikke være en undskyldning for at tage ansvar for vores relationer lige nu. For så bliver det destruktivt. En flugt fra virkeligheden.

Det kræver ærlighed at indrømme, om vi prøver at undgå at tage ansvar eller om vi i virkeligheden har brug for at holde fast i et venskab eller partner, selvom det er svært.

Her er det måske en psykologisk rolle, som vi har brug for at give slip fremfor relationen. For så kan vi lære os selv bedre at kende bag rollen som f.eks. "offeret" eller "den stærke". 

For at kunne forandre os med livet, er det afgørende at give slip på de roller, vi har haft eller fået. Vi kan give slip på at være den pligtopfyldende, den generøse eller den begavede, og i stedet bare være os selv.

Med rollerne har vi måske slæbt rundt på ubevidste antagelser om, at vi dybest set ikke var værd at elske, som vi var, og derfor måtte vi gøre noget eller være noget, for at føle os set og holdt af. Og det er dette noget, som vi kan øve os i at give slip på. 

Uanset om vi giver slip på en konfliktfyldt relation eller en periode i vores liv, som mine ungdomsår, er selve processen dybest set den samme.

Og hvad er processen så?
Hvordan giver vi egentlig slip?

Jeg tror, at processen ofte sker helt naturligt, når livet forandrer sig, og der opstår følelsesmæssig smerte. Man kan ikke undgå at mærke smerte, men smerten mindskes, jo lettere man har ved at give slip. Måske er der alligevel nogle delelementer, som gør sig gældende helt generelt. 


"Jeg var stadig ked af det,
men jeg kunne mærke mine mangeårige skuffede forventninger til personen, begynde at give slip på mig. Eller jeg gav slip på dem."


Spørger du en psykolog, er der nogle grundlæggende processer og gode råd, som man kan følge. Du kan følge linket nedenfor i "Kilder" for læse mere grundigt om dem.

Nogle af dem handler om accept af fortidens begivenheder, at være nærværende med det, der er og selvomsorg. For mig har timing været helt afgørende.

I en alder af 37 er det først nu, at jeg kan forstå og acceptere en række komplicerede følelser, som stammer fra ungdommen. Det har taget mig lang tid at nå hertil. Og jeg tror ikke, at jeg kunne forstå min usikkerhed, forvirring og rodløshed før nu. I dag kan jeg kigge tilbage og tænke med omsorg om mig selv i de situationer, der var svære.

Men det har også betydet, at jeg skulle tage mig tid til refleksion. For at forstå mig selv.

Det andet element handler for mig om, hvorvidt jeg er motiveret til at give slip på svære følelser. Det føles jo ganske enkelt befriende, når man gør det. Men det kan være utrygt at give slip på gamle mønstre. Men hvis der er en motivation for at ændre noget, som f.eks. ønsket om at føle større følelsesmæssig frihed, så kan jeg lettere gøre arbejdet, fordi jeg ved, at der er en belønning.

Desuden tror jeg, at en af de største faktorer drejer sig om, hvorvidt man har taget nogle grundlæggende valg omkring, hvordan man vil leve sit liv.

De ubevidste mekanismer som f.eks. misundelse, frygt, skam osv., som naturligvis stammer fra konkrete oplevelser, bliver aktiveret når vi kigger fremad, simpelthen fordi de hører fortiden til.

De har brug for at blive imødekommet, hvis vi vil videre. Når vi træffer valg, der skaber større livskvalitet og øger vores bevidsthed, gør vi noget nyt. Så må det gamle vige - de gamle mønstre kan ikke sameksistere med det nye. Så er det måske tid til at tage afsked med dem, fordi de har aftjent deres formål i den gamle kontekst.


Her er nogle spørgsmål, som du kan stille dig selv i din egen reflektionsproces:


1) Lever du det liv, som du gerne vil? Hvordan kan du komme til det? Er der et gammelt mønster, der holder dig tilbage?

2) Hvad er mønstret? Hvad har du brug for at give slip på? Hvorfor? Hvorfor nu?

3) Vil du tage tid til at tænke over, hvor mønstret kommer fra? Og mærke det? Snakke om det med nogen?

4) Er du villig til at gå igennem noget smerte, så du kan nå frem til større følelsesmæssig afklaring?

5) Kan du motivere dig selv, når det bliver svært at ændre dine mønstre? Hvordan?


At give slip er en indre proces, som er nødvendig for at kunne kigge fremad og skabe det liv, som du ønsker. Et liv der kan indholde større frihed, glæde og mening. Det har alle brug for.



Kilder:

http://www.psykologcamilla.dk/blog/at-give-slip/


Døden

Reflektioner over det uundgåelige møde med døden

Det eksistentielle rum i dig

Hvordan træder du ind i det? Og hvad kan det give dig?

Formålet med dine emotionelle sår 

Hvordan kan dine gamle mønstre vise dig vejen til helhed?

FØLG MIG!