“Den første rigtige kontakt fik jeg hos en medicinkvinde i USA, hvor jeg kunne mærke, at der er nogle væsener, der taler igennem, når jeg åbner og lytter." (frit citeret)
Johanne Eagleroad
SPIRITUEL LÆRER, HEALER OG UNDERVISER I SHAMANISME
www.eagleroad.dk
Tidligt i barndommen mærker Johanne et behov for at finde sin åndelige stamme.
I opvæksten finder hun et slægtskab i sin kommunikation med heste, træer og planter.
Det er dog først, da hun tager til USA og møder en medicinkvinde, der oplærer hende i den indianske åndelige livsforståelse med bl.a. svedehytter og trommerejser, at hun opdager en ny måde at leve på.
Det vil hun gerne udbrede kendskabet til i Danmark. Og således får hun skridt for skridt udlevet sin drøm, som i dag er en realitet.
Johanne Eagleroad fortæller, at det er et almenmenneskeligt behov for os alle at forbinde os til naturen.
Og i den dybere forbindelse genopdager vi, hvem vi er som åndelige væsener. Det forklarer måske, hvorfor netop shamanismen i dag er så populært.
Den er som et svar på vores kollektive skrig efter hjælp til at genoprette balancen på jorden. Vejen starter nemlig først og fremmest med, at vi genopretter kontakten til vores egen åndelige natur.
Johanne understreger, med eksemplets kraft, at det oftest er igennem livets sværeste stunder, at kontakten til vores indre ressourcer bliver nødvendig. Når vi kommer et spadestyk dybere ned i bevidstheden, kan vi hente hidtil ukendte kræfter op, som vi har brug for for at heale os selv og vores verden.
Spirituel lærer, healer og underviser i shamanisme, Johanne Eagleroad, har i årtier undervist i den shamanistiske livsforståelse og inspireret flere generationer til at arbejde shamanistisk. En længsel som hun mener flere og flere af os mærker i dag. For Johanne selv, startede rejsen som 17-årig, hvor hun på egen hånd tog til USA for at finde "sin indianerstamme." Udover at blive indviet i traditionerne af en medicinkvinde, fandt hun også sin indianske mand og sammen fik de 3 børn. De holdte en lang række arrangementer i Danmark om den indianske livsstil. Da de gik fra hindanden, stod den 23-årige Johanne Eagleroad pludselig alene med en drøm og 3 børn. Hør hvordan Johanne formåede at komme igennem sin krise, udlevede sin drøm om at skabe Eagle Road, et kursuscenter ud fra nordisk og indiansk livsstil og kultur, samt hvilke råd hun har til andre, der oplever modstand i livet.
Podcaster Soroush Zand
Mit formål med denne podcast-serie er at blive klogere på mine gæsters spiritualitet.
I bund og grund vil jeg gerne inspireres til selv at leve et mere helt liv.
Det samme vil jeg gerne give mine lyttere mulighed for.
Læs mere om mig
Alle mine podcast-aktiviteter har været hobbybaserede og drevet med egne midler. Jeg takker alle mine støttere med et personligt takkebrev og evt. en lille gave, hvis de ønsker at støtte mig.
Du kan læse mere om hvordan her (åbner nyt vindue).
Lyt med på "Sjæl", når samtaler om spiritualiet udfolder sig med interessante gæster.
Åbn din foretrukne tjeneste
eller lyt her