Indlæg 5 - min vej ind i healing og clairvoyance

At være tro overfor dig selv

Hvordan kan en krise åbne en ny og uventet dør?

"“If life was predictable it would cease to be life, and be without flavor.” - Eleanor Roosevelt

De sidste 5 år har været skønne og mærkelige. For 6 seks år siden mistede jeg mit job. Jeg var helt ødelagt. Min drøm var jævnet til jorden fra den ene dag til den anden.

Jeg troede, at jeg efter seminariet skulle udleve drømmen som friskolelærer. Og måske blive friskoleleder på et tidspunkt. Det var en helt anden virkelighed, der mødte mig ude i klasseværelset. Jeg formåede at holde hovedet nogenlunde over vande i 2 år, men det kunne ikke blive ved. Og det gjorde det heller ikke. Der var bare andre, der tog beslutningen for mig.

Jeg blev afskediget og var i sorg. Jeg kunne mærke, at jeg ikke skulle arbejde for de frie skoler alligevel. Faktisk ikke en dag mere. Det var en drøm, som jeg havde bygget op omkring ideer og tanker, som ikke var grounded i mig.

Det var sket for mig før. Og også siden. At jeg totalt hengiver mig til en ide, et job eller en gruppe mennesker, også opdager jeg, at jeg er gået for langt væk fra mine egne værdier. Jeg har mistet mig selv i det.

Nu havde jeg både en hustru og en datter, og vi havde flyttet efter mit job. Der måtte noget nyt til, som ikke var knyttet op på mit arbejde. Noget som kunne blive meningsfuldt for os alle.

Men hvad?

Som de fleste store beslutninger, som jeg har taget i mit liv, tog det ikke mere end én tanke eller inspiration, så vidste jeg, hvad vi skulle gøre. Eller jeg havde i hvert fald en ide om det.

Jeg kan huske, at min datter legede med sin morfar og mormor i vores stue, og jeg kunne se glæden i deres øjne. Dér gik det op for mig, at vi måtte flytte tættere på dem.

3 måneder senere, var vi flyttet ind i et hus ude på landet i vores drømme-landsby tæt på morfar og mormor. Både min hustru og jeg havde begge fået nye jobs.

Jobbet blev for mig, lige det som jeg kunne mærke, at jeg ville brænde for påny. At arbejde med unge flygtninge, som havde mistet meget, og som jeg kunne gøre en forskel for. De fleste kom lige fra krigen i Syrien eller var flygtninge fra Eritrea.

De viste mig en enorm tillid, og jeg knoklede for at imødekomme det på bedste vis.

Inden vi fandt nye jobs, et nyt hjem og netværk - et nyt liv - havde jeg midt i krisens højdepunkt, sat mig for at meditere dybt ind i mit formål. I mange dage gik jeg ind til mig selv og trak tarotkort, mediterede og bearbejdede tabet af min arbejdsplads; mine elever, kollegaer og min drøm.

"Som de fleste store beslutninger, som jeg har taget i mit liv, tog det ikke mere end én tanke eller inspiration, så vidste jeg, hvad vi skulle gøre. "

En aften sad jeg på gulvet i stuen, imens min kæreste sad i sofaen bag mig og lavede noget for sig selv. Jeg gik ind i en afslappende, men dyb meditation, og jeg kunne mærke, at ikke længere kunne vente. Jeg afkrævede Universet et svar. Hvad skal jeg gøre? Hvem er jeg nu, hvor jeg ikke skal være friskolelærer mere?

“Jeg er healer” var der noget i mig, der sagde. Det var en vag, og samtidig, sikker fornemmelse. Vag, fordi den var uvant. Og sikker, fordi den på én gang føltes som en stærk og kærlig energi.

Men hvordan kunne jeg være healer? Og kunne man lære det? Var det ikke noget overnaturligt, som kun de færreste udvalgte har adgang til?

I samme periode havde jeg et par gange oplevet, at jeg når lagde min datter til at sove med min hånd hvilende på hendes mave, blev min hånd fyldt med en behagelig varme. Det gjorde indtryk på mig. Og nu prøvede jeg at holde fast i den fornemmelse som et tegn på, at jeg havde evnen.

Jeg kastede mig hovedkulds ud i en undersøgelse af forskellige typer healing og læste tonsvis af bøger. Emnet var ikke var helt nyt for mig, men min motivation var mere personlig end intellektuel.

En dag stødte jeg på Healingcenter Aarhus, hvor jeg kom til et samtale hos Gitte. Da jeg satte mig i hendes lænestol en efterårsdag i 2015, havde jeg en tryg oplevelse af at blive mødt.

I over 2 år tog jeg en uddannelse som healer hos Gitte og John Virkmann i Aarhus, imens jeg arbejdede med de unge flygtninge. Det var skønt og mærkeligt.

Det skønne bestod i, at jeg mærkede energi i mine hænder, og at jeg kunne lindre prøvekaniners skavanker og give dem en ro inden i sig selv. Jeg opdagede tilmed, at det er en evne alle kan udvikle.

Hvad var så det mærkelige? Det mærkelige opstod for mig sammen med min første prøveklient.

Det var aften. Jeg besøgte hende i hendes lejlighed, og vi kendte ikke hinanden i forvejen. Hun havde lagt sig op på en briks efter vores indledende samtale. Jeg lagde hænderne på hende og begyndte behandlingen. Jeg mærkede en besked fra hendes far. Jeg fortalte hende det. Det skulle vise sig, at han var gået bort et halvt år forinden, og at beskeden betød noget særligt for hende.

Hvad var nu det?

Jeg kunne ikke overskue det, og vi fokuserede heller ikke på clairvoyance eller afdødekontakt på uddannelsen. Så jeg undgik at forholde mig til det.

Gradvist opdagede jeg dog, at jeg måtte hengive mig til dette terapeutiske healingsarbejde, hvis jeg for alvor skulle kunne gøre en forskel for mennesker.

Sidste år kunne jeg gradvist mærke, at jeg blev nødt til at tage et skridt længere i min praksis - healingen kunne ikke stå alene.

Der var ikke mulighed for at starte på nogle fysiske uddannelser pga. lockdown, så i stedet begyndte jeg på et online lytte-kursus hos Jette Harthimmer.

Hun havde optaget et helt kursusforløb, som man kunne købe adgang til. Jeg mødte hende også i forbindelse med et interview til podcasten.

"“Jeg er healer” var der noget i mig, der sagde. Det var en vag, og samtidig, sikker fornemmelse. Vag, fordi den var uvant. Og sikker, fordi den på én gang føltes som en stærk og kærlig energi."

Og her kommer det mærkelige igen. Det viste sig, at jeg “bare” ved at starte med at træne øvelserne hjemme i sofaen, kunne give fjernclairvoyance til folk ud fra deres profilbillede på Facebook.

Jeg kastede mig ud i at lave ca. 20 prøve-clairvoyancer over nogle uger, hvor nogle ramte helt ved siden af, en del ramte over 50% rigtigt, og nogle hvor alt som jeg fangede og sagde passede til punkt og prikke til deres liv. Nogle var personlige detaljer om deres partner, helbred, børn osv.

Det var både chokerende og let. Og måske var det chokerende, at det var let. Jeg stillede mig bare til rådighed.

Nu har jeg haft endnu flere prøveklienter, også hvor vi mødes fysisk, og det har vist sig, at det virkelig kan gøre en forskel for folk. Og det skønne er at mærke, at folk virkelig får noget med sig, som bidrager til at de kan leve deres liv med større mod og glæde.

Det har taget mange klienter, før jeg har følt mig klar til at træde ud i verden og give sessioner som en healer og clairvoyant. Og jeg har meget at lære. Men nu gør jeg det.

Så må vi se, hvor det fører hen.

Efterår, 2021.

Her er nogle spørgsmål, som du kan stille dig selv i din egen reflektionsproces over, hvem du er, og hvad du bruger din tid og dit liv på:

1) Er jeg grundlæggende tilfreds med mit arbejdsliv?

2) Hvis nej, hvilke aspekter af arbejdslivet er mangelfuldt?

3) Er der et centralt tema?

4) Kan du formulere det som et spørgsmål?

5) Udover at søge råd hos andre, kan du søge åndelig vejledning ved at spørge ind til din egen intuition. Stil spørgsmålet åbent men med en vedholdende intention. F.eks. hvad er mit formål? Gør det igen og igen, når du mærker frustration eller længsel efter et svar.

tanke

At være tro overfor dig selv

Hvordan kan en krise åbne en ny og uventet dør?

Hvordan du giver slip og lever mere frit

Det eksistentielle rum i dig

Døden

tanke

At være tro overfor dig selv

Hvordan kan en krise åbne en ny og uventet dør?

Hvordan du giver slip og lever mere frit

Det eksistentielle rum i dig

Døden

FØLG MIG!