Didde Flor Rotne

Hvordan kommer dit sjælsformål til udtryk?

"Sjælsformålet er helhjertethed. Det er der, at du bærer dine gaver, din passion, dit dybeste kald, i centrum af dit liv og giver det ud til verden. Det skaber et helt hjerte. Den glæde, den lyksalighed, der kommer af det, den dybe mening, ikke kun for dig selv men for andre, den kan ikke beskrives." 

Didde Flor Rotne
FORFATTER, PURPOSE GUIDE, LEDER- OG BUSINESSCOACH OG MEDITATIONSLÆRER

Bing B.

SPIRITUEL VEJLEDER


Didde formår med sin behagelige stemme at male billeder med sit poetiske sprog
og minder os om noget essentielt, vores sjælsformål. 

Didde var imødekommende, da vi mødtes i en lejlighed i KBH. Vores samtale forekom mig som den naturligste ting i verden, fordi Didde var så blid, åben og ærlig. Hun fortalte som det første, om noget af det sværeste, som hun har oplevet. Så der var med det samme et fortroligt rum, som jeg kunne fornemme, at hun var vant til at skabe for andre.

Diddes hjertelige stemme var beroligende at lytte til. Undervejs i samtalen, sagde Didde flere ting, som ramte mig. En af dem var, at vi ofte falder i søvn. Vi glemmer vores kald. Det ramte noget i mig, fordi jeg har haft svært ved at mærke mit kald på det seneste. 




Det var spændende at høre om hendes liv. Didde havde en længsel efter et kontemplativt liv i mange år. Men hun og hendes mand valgte at leve et "almindeligt" liv i Danmark. Her fik de dog gjort sig bemærket med "Stilhedsrevolutionen", som jeg første gang hørte om som lærerstuderende. Det var inspirerende at nogen ville vise børn vejen til indre ro med mindfulness i folkeskolen. Nu hvor Didde har sin egen virksomhed, og guider bl.a. erhvervsfolk i at lede deres virksomhed ud fra et sjælsformål, er det som om, at hun trækker ældgammel visdom op ad en usynlig brønd for at dele ud til alle, som er tørstige. Og det er vi nok mange, der er. 

Tørstige efter at leve et meningsfuldt liv, hvor vi er hele os selv. Denne helhed er svær at sætte på formel, hvorfor poesien bliver et smukt formidlingsværktøj, så vi kan få det ind med ord, billeder og stemninger fremfor at regne det ud.

Jeg fik lyst til at høre mere efterfølgende. Nu sidder jeg heldigvis med en af Diddes bøger, som hun skrev med sin mand, Nikolaj Flor Rotne, "Fuglen i hånden - en vejviser til indre ro og handlekraft". Mange af os ved godt, hvor godt det kontemplative og meditative kan være, men vi har brug for at blive inspirerede til at holde fast i en praksis. Det er sådan en bog en god hjælp til for mig. 

Åbn din foretrukne tjeneste

eller lyt her

Podcaster Soroush Zand
Mit formål med denne podcast-serie er at blive klogere på mine gæsters spiritualitet.
I bund og grund vil jeg gerne inspireres til selv at leve et mere helt liv.
Det samme vil jeg gerne give mine lyttere mulighed for.
Læs mere om mig
 

Tilmeld dig og hold dig opdateret på
nye blog-indlæg, podcast-afsnit og andet godt

NYHEDSBREV


Støt med en mønt

Alle mine podcast-aktiviteter har været hobbybaserede og drevet med egne midler. Jeg takker alle mine støttere med et personligt takkebrev og evt. en lille gave, hvis de ønsker at støtte mig.

Du kan læse mere om hvordan her (åbner nyt vindue).

Podcast

Lyt med på "Sjæl", når samtaler om spiritualiet udfolder sig med interessante gæster.