Laila Wodtke Nissen

Hvordan er du mest i et kærligt og livfuldt flow?

"Hvor mange overlevelsesstrategier og forsvarsværker, har vi måttet bygge op for at overleve? Og der har jeg nok haft en stor del, som jeg så igennem mit liv har måttet smelte, afmontere og været medfølende med, så de kunne blive mindre aktive. Så på den måde, var der noget, der opløstes, så kraften kunne komme igennem. Det er jo ikke sådan, at vi får kraft af at danse "de 5 rytmer" eller hvad vi så end gør. Men vi kan slippe noget af det, som holder vores kraft tilbage."

Laila Wodtke Nissen
5RHYTHMS LÆRER, PSYKOTERAPEUT, COACH OG FYSIOTERAPEUT

Bing B.

SPIRITUEL VEJLEDER


Laila sætter ord på noget så subtilt, at vi ofte overser det og samtidig så vigtigt,
at det kan ændre hele vores liv; vores forhold til os selv. 

Hvorfor er det, at selvomsorg er så svært for mange af os?

Måske fordi man ikke kan mærke omsorg for sig selv uden også at komme i kontakt med de lag i det ubevidste, der hænger sammen med psykologiske mønstre, der igen stammer fra vores tidlige opvækst.

Uanset om det er sorgen over ikke at blive set eller noget helt andet, så kan vi ikke undgå at mærke det, når vi åbner op for vores sårbarhed og egenkærlighed. 

Og særligt derfor er det afgørende, at spirituel bevidsthed kombineres med psykologisk selvindsigt.

Laila Wodtke Nissen formår at sætte ord på, hvordan vi kan relatere til os selv på nye måder i vores indre dialog. 

Når man bevæger sig til Gabrielle Roth´s 5Rhythms®, som Laila faciliterer, kommer man netop i kontakt med hele sig selv. Derfor har dansen været en indre vej for Laila. En vej til både uforløst sorg og vrede såvel som til spiritualiteten. Det er autentisk at lytte til hende.

Laila tilbyder ikke et quick-fix og definerer hellere ikke udviklingsmål på andres vegne. Det er den enkeltes udtryk og kontakt til sit eget indre, som hun støtter sine kursister og klienter i at åbne op for og give udtryk for.   

Lailas pointer bliver ikke mindre vigtige, når vi ser os omkring i en verden, hvor der ofte er en række mål og krav til, hvad vi skal, og hvordan vi skal nå derhen. 

Laila skaber et helle i sit univers, der tillader, at man kan finde kernen i sig selv. Måske forventer vi nogle gange, at samfundet kan give os svarene på, hvordan vi skal leve vores liv og være lykkelige. Det er sjældent tilfældet.

Vi kan sjældent bruge andres svar, når det gælder de store spørgsmål. Men hvor er det dejligt, at vi kan finde inspiration og trygge rum, hvor det er muligt at udfolde sig, med hele sig selv, og mon ikke der findes nogle svar gemt der?

Åbn din foretrukne tjeneste

eller lyt her

Podcaster Soroush Zand
Mit formål med denne podcast-serie er at blive klogere på mine gæsters spiritualitet.
I bund og grund vil jeg gerne inspireres til selv at leve et mere helt liv.
Det samme vil jeg gerne give mine lyttere mulighed for.
Læs mere om mig
 

Tilmeld dig og hold dig opdateret

NYHEDSBREV


Støt med en mønt

Alle mine podcast-aktiviteter har været hobbybaserede og drevet med egne midler. Jeg takker alle mine støttere med et personligt takkebrev og evt. en lille gave, hvis de ønsker at støtte mig.

Du kan læse mere om hvordan her (åbner nyt vindue).

Podcast

Lyt med på "Sjæl", når samtaler om spiritualiet udfolder sig med interessante gæster.