Stina Bavnhøj

Har du en god kontakt til din egen krop?

“Jeg er fuldkommen overbevist om, at vi har et valg. Og hvis ikke jeg var det, så hang jeg jo stadigvæk i alt lige fra at køre mig selv hårdt med træning, kontrol og pege fingre ad andre.”

Stina Bavnhøj
MINDFULNESS- & YOGALÆRER OG SKYGGECOACH



www.stinabavnhoj.dk


Stina Bavnhøj gennemgik en transformation, da hun blev syg af en virus på nervebalancen.
Hendes krop talte sit tydelige sprog. Og hun valgte for alvor at lytte til den. 

Aftenen før Stina og jeg skulle mødes, var jeg inde på hendes hjemmeside og fandt nogle yoga-videoer. Der var noget i hendes stemme og tilgang til øvelserne som gav mig lyst til at yde omsorg for mig selv og min egen krop. Så jeg gik straks i gang med at lave yoga på kontoret.

Det er ikke en usædvanlig reaktion, da mange af hendes kursister netop nævner hendes naturlige evne i at undervise i en dybere kontakt til kroppen.

Det har dog været en vej for Stina selv. Da hun i 2013 trak stikket og blev sygemeldt opdagede hun, hvor træt hendes krop egentlig var, og hvor meget hun havde brug for en blidere tilgang til sin krop. 

Gradvist fandt hun en rolig og medfølende tilgang . Hun var bl.a. på en retræte og valgte at tage en mindfulnesslærer-uddannelse

Det var en stor omvæltning for Stina, der havde været vant til at træne hårdt hele sit liv og havde høje forventninger til sit udseende. Hun havde været et forbillede for andre kvinder i mange år som bl.a. træningsleder. I dag er hun ikke interesseret i at man skal ligne nogle andres kroppe længere.

Da jeg genhørte samtalen, gik op for mig, hvor meget jeg selv er styret af min præstationsangst på min egen måde og glemmer en selvkærlig tilgang. Stina Bavnhøj italesætter under samtalen, hvordan der hersker en præstationskultur omkring os og i mange af os, og det gælder ikke kun vores forhold til vores krop. Præstationskulturen kan i virkeligheden smitte af på alle aspekter af tilværelsen. Og vi opdager ikke, at vores krop kan være belastet af disse krav til os selv. Stina uddyber hvordan hun opdagede det på egen krop. 

Det var en proces med at lære at sige fra. Hun nævner nogle tidligere svære episoder fra hendes fortid, som havde sat sig i kroppen. Det opdagede hun med hjælp fra hypnoterapien. Nu er hun i en proces med at omprogrammere sin hjerne til bedre at kunne sige fra med hjælp fra bl.a. konkrete øvelser som guidede meditationer. 

Det var så rart at snakke med Stina, fordi hun har et blik for nuancerne, når vi taler om vores forhold til vores egen krop og en masse erfaringer, som hun kan koble det op på. Hun hviler i sig selv og samtidig er hun oprigtigt interesseret i at vi i samtalen "finder hindanden". 

Håber du nyder at lytte til hendes stemme og lader dig inspirere.  


Mindfulness- & yogalærer og skyggecoach, Stina Bavnhøj, mindes sit sygdomsforløb, og hvordan det åbnede hendes øjne op for at hun havde brug for en mere kærlig tilgang til sin krop. Hun fortæller om tiden som træningsleder på et fitnesscenter, hvor hun med egne øjne så, hvordan unge presser deres egen krop udover grænserne for, hvad der er sundt. I dag har hun ændret sit forhold til sin egen krop og støtter sine kursister og klienter i at slippe den perfektionistiske og præstationsorienteret tilgang til deres krop. En tilgang der hersker i vores samfund og derfor i mange af os. I dag underviser Stina i en balanceret tilgang, hvor man lærer at mærke, hvad der føles godt samtidig med at man tager sig af sin krop.

Åbn din foretrukne tjeneste

eller lyt her

Podcaster Soroush Zand
Mit formål med denne podcast-serie er at blive klogere på mine gæsters spiritualitet.
I bund og grund vil jeg gerne inspireres til selv at leve et mere helt liv.
Det samme vil jeg gerne give mine lyttere mulighed for.
Læs mere om mig
 

Tilmeld dig og hold dig opdateret

NYHEDSBREV


Støt med en mønt

Alle mine podcast-aktiviteter har været hobbybaserede og drevet med egne midler. Jeg takker alle mine støttere med et personligt takkebrev og evt. en lille gave, hvis de ønsker at støtte mig.

Du kan læse mere om hvordan her (åbner nyt vindue).

Podcast

Lyt med på "Sjæl", når samtaler om spiritualiet udfolder sig med interessante gæster.