"Jeg prøver at beskrive de oprindelige klassiske yogaveje, bevidsthedens yoga, og forklare essensen af dem, så vi også kan bruge dem i vores tid. (...) det skal formuleres på en måde og i et sprog, så det er relevant og brugbart for nutidens mennesker, men hvor man stadig er tro overfor essensen i denne dybe viden." (om sin nye bog, "Yoga som spirituel praksis")
Svend Trier
MEDITATIONSLÆRER, FOREDRAGSHOLDER OG FORFATTER
Jeg mødte Svend Trier i foråret 2022. Så skete der så meget i mit liv, at jeg blev nødt til at trykke på pauseknappen. Så derfor udgives denne samtale desværre først her i efteråret 2022. Heldigvis er den stadig lige så inspirerende, og måske særligt aktuel lige nu pga. udgivelsen af Svends nye bog, "Yoga - som spirituel praksis".
Det var befriende for mig at høre om et afgørende vendepunkt i Svends liv. Da han forlader Transcendental Meditation (TM-organisationen) i en alder af 42 år, starter en helt ny livsfase, hvor han finder noget dyrebart, et dybere individuelt formål med sit liv.
Når han fortæller om sig selv, mærkes det, at han har udlevet sine drømme.
Og måske derfor lægger han så stor vægt på, at vi mennesker har brug for at finde vores individuelle formål.
Man kan så let blive blændet af de overdrevne løfter på det "spirituelle supermarked", som han kalder det. Det er fristende at gå med strømmen fremfor at tage egne selvstændige beslutninger.
Derfor repræsenterer Svends tilgang til spiritualitet for mig en slags sikker havn, hvor man kan lægge sig, trække vejret roligt og tage ét skridt ad gangen. Måske kan man sige, at han er en modpol til mange trends i dag?
Det betyder dog ikke, at man ikke kan inspireres af andre.
Nej, Svends ord er for mig en påmindelse om vigtigheden af en langsommelig, grundig og naturlig progression i personlig og spirituel udvikling.
Jeg oplevede et trygt nærvær i mødet med Svend, som minder mig i denne konstant forandrende verden om, at der findes viden og redskaber inden for meditation og spiritualitet, som er baserede på flere århundreders erfaring. Så alt behøves ikke at opfindes påny. Og når det kommer til stykket - har vi måske slet ikke så travlt.
Podcaster Soroush Zand
Mit formål med denne podcast-serie er at blive klogere på mine gæsters spiritualitet.
I bund og grund vil jeg gerne inspireres til selv at leve et mere helt liv.
Det samme vil jeg gerne give mine lyttere mulighed for.
Læs mere om mig
Alle mine podcast-aktiviteter har været hobbybaserede og drevet med egne midler. Jeg takker alle mine støttere med et personligt takkebrev og evt. en lille gave, hvis de ønsker at støtte mig.
Du kan læse mere om hvordan her (åbner nyt vindue).
Lyt med på "Sjæl", når samtaler om spiritualiet udfolder sig med interessante gæster.
Åbn din foretrukne tjeneste
eller lyt her