"Mine psykiske evner som healer og seer stammer fra den linje. Jeg har altid vidst, at jeg havde dem. Men der er forskel på at være intuitiv og det at kunne hjælpe andre. Så det var vigtigt for mig at åbne op for den realisation, at det var en del af mit DNA, min historie og min linje (om at nedstamme fra en samertradition)"
Betina Strange
SHAMANISTISK HEALER OG UNDERVISER
www.soulalchemy.dk
Så længe Betina kan huske, har naturen været et helle. Naturen var levende som barn. Et sted hun har følt sig hjemme. Det skulle man ellers ikke tro, når hun fortæller, at hun faktisk bor i centrum af København i dag og er vokset op på Frederiksberg.
Åndefællerne og naturånderne, som var en selvfølgelig del af livet, mødte hun især i sommerhuset på Sjællands Odde. Et sted hun også kommer fra i dag på sin tur til Aarhus.
Rejser har været en stor del af Betinas voksne liv, da hun arbejdede som leder i modebranchen og boede i blandt andet Kina, Bali og Hong Kong.
Derfor har hendes shamanistiske praksis fået mange dimensioner i kraft af, at hun tog kurser i mange år inden for personlig udvikling sideløbende med sin karriere.
Da jeg møder Betina lægger jeg som det første mærke til hendes påklædning, som udstråler elegance på en afslappet facon.
Det er som om naturligheden har sneget sig ind sammen med den københavnske modebevidsthed. I løbet af samtalen får jeg indsigt i, hvem hun er og hvad hendes shamanistiske virke egentlig går ud på.
Betinas livssyn udfolder sig skridt for skridt. Man kan mærke, at hun fortæller ud fra sin egen erfaring om forfædrehealing, ritualer og andet, som virker afmystificerende og frit. Her er der ingen færdige opskrifter og belæringer.
Hendes natursyn slår mig som helt jordnær og samtidig meget vigtig for hende. Jeg mindes mine egne særlige øjeblikke, hvor naturens storslåethed har vist sig for mig styrket min følelse af forbundethed.
Betinas livshistorie udfolder sig gradvist i løbet af samtalen og giver mig et håb om, hvordan man kan heale selv de dybeste traumer. For hende var et transgenerationelt traume med til at forklare, hvorfor hun var så forbundet til shamanismen. At der faktisk var en slags "forbandelse" eller slægstraume, der kunne uddybe hendes egne udfordringer.
Det er befriende at høre om, hvor meget det har givet hende en ro, frihed og glæde i dag, at hun har forløst meget af sin emotionelle bagage.
Det er netop hendes indre healingsproces, der har gjort det muligt for hende at facilitere healingsprocesser for sine klienter og kursister.
Man lægger mærke til hende og man skulle ikke have troet at hun engang har kæmpet med at være synlig.
Podcaster Soroush Zand
Mit formål med denne podcast-serie er at blive klogere på mine gæsters spiritualitet.
I bund og grund vil jeg gerne inspireres til selv at leve et mere helt liv.
Det samme vil jeg gerne give mine lyttere mulighed for.
Læs mere om mig
Alle mine podcast-aktiviteter har været hobbybaserede og drevet med egne midler. Jeg takker alle mine støttere med et personligt takkebrev og evt. en lille gave, hvis de ønsker at støtte mig.
Du kan læse mere om hvordan her (åbner nyt vindue).
Lyt med på "Sjæl", når samtaler om spiritualiet udfolder sig med interessante gæster.
Åbn din foretrukne tjeneste
eller lyt her