Jeg gik i stå i et øjeblik, da jeg så et af Heinrichs opslag på Facebook. Der stod, at man kunne komme og være med til at tage imod de mænd, som havde været på Vision Quest ude i naturen alene i 72 timer uden søvn, mad og drikke! Havde han skrevet forkert? Det lød utroligt. 

Jeg kendte til Heinrichs retræter og arbejde, men jeg havde aldrig rigtig snakket med ham. Derfor glædede jeg mig til at møde manden, der kunne facilitere sådanne processer for andre. Og hvor havde han mon fået ideen fra?

Heinrich tog imod mig syd for Silkeborg. Han kalder sit hus “Huset ved søen”, hvor han sammen med sin kæreste Inannah Ayuna bl.a. har en jurte, som de bruger til workshops og forløb. Men han bruger mindst lige så meget naturen i området til at facilitere forskellige spirituelle gruppeprocesser - primært for mænd. 

Heinrich viste sig at være helt åben og ærlig omkring sig selv og sit liv. Det betød, at jeg kunne få svar på alle mine spørgsmål. Det blev jeg lettet over.

Og dog. Når han fortalte om sine oplevelser fra sin egen Vision Quest i Canada, hvor han gennemgik en række bemærkelsesværdige prøvelser, så måtte jeg opgive at forstå det. Det må nok erfares for at forstås. 

Til gengæld var der mange andre aspekter af Heinrichs personlige fortælling, som jeg kunne relatere til omkring at være mand, forælder, karrieremenneske og et spirituelt søgende menneske. 

Det var rart at møde en mand, som var helt nede på jorden med lige så mange overvejelser omkring sit liv som alle os andre, og det er befriende at høre, at Heinrich ikke ville tilpasse sig et ideal om at "være spirituel" ud fra en bestemt levevis eller opførsel. 

Heinrich levede det, som han underviste i. Man kan mærke det i samværet med ham. Det må være derfor, at jeg blev tiltrukket af ham i første omgang. 

I vores samtale taler han om at "vække og vedligeholde ilden i sit hjerte og i sit liv". Dét er en "Firekeeper". Det er en dybere transformationsproces, der bliver åbnet op for for mændene på hans retreater.

Her er der forskellige arketyper, symboler og ritualer, der hjælper med at omsætte de dybere dimensioner af os selv til konkrete ord og handlinger, som vi kan bruge til noget. 

Jeg synes, at det er fascinerende, fordi det er en levende og ligetil tilgang til vores psyke og bevidsthed, der kan konfrontere ellers veludviklede strategier til at omgås de essentielle spørgsmål i vores liv. 

Det vækker spørgsmål i mig: Kan jeg også leve et liv, hvor det jeg beskæftiger mig med i hverdagen også er det, som jeg personligt søger at realisere i mit liv? Kan livet blive så helstøbt og meningsfuldt?