Det blev en snak om værdien af at kunne leve simpelt, fordybe sig i musikken og den dybe glæde der opstår, når man lader sig opsuge.

Jacob kan både få mig til at grine med sin  underspillet humor og jeg undres over hans mod, når han taler ud fra en sårbarhed og rå ærlighed om sit liv og sine prioriteringer.  

Det er befriende at tale med én, der har forholdt sig til sit eget liv på et eksistentielt plan, som gør, at man kan spejle sig i hans livsreflektioner.

Noget jeg indimellem undrer mig over, er hvordan nogle mennesker kan fordybe sig time efter time eller dag efter dag i et bestemt område. Det er et emne, som Jacob har erfaring med.

For ham er musikken ikke kun en let proces eller leg. Der er meget benarbejde i det. Men hvordan kan han blive ved med at bevare det samme fokus år ind og år ud igennem 25 år? 

Ifølge ham selv, er hans kald, der gør, at han bliver ved og ved. Der, i musikken,  kommer han hjem til sig selv

Vi taler også om tab. Dengang han blev alenefar. Da opdagede han, at hans prioriteringer ændrede sig, som beskriver nærmere i samtalen. Musikken bliver bl.a. valgt til og mindre vigtige ting valgt fra. 

Det er netop i musikken selv, at Jacob taler til sine lyttere og skaber et rum til healing, reflektion og fordybelse. Jeg håber også du tager et lyt til Jacobs musik og lader dig blive bevæget. 

Jacobs livsfortælling og livsfilosofi viser mig, hvorledes vi kan vælge at leve livet fuldt ud, når vi ved, hvad der er vigtigst.