Vi havde aftalt et møde i foråret – så gik der Corona i den. Da jeg vendte tilbage i august 2020, var hun dog hurtig til at finde tid i sin kalender.

Det var sjovt at opdage, at hun lå på en gade ved Væksthusene i Aarhus, som jeg tit kommer forbi, men aldrig har opdaget. Stedet bestod af 2 rum. Farven hvid dominerede i indretningen.

Vi satte os i det bagerste, hvor bilernes susen ikke kunne fanges af mikrofonerne.

Samtalen flød godt, men jeg kunne mærke, hvordan min forberedelse med spørgsmål begyndte at spænde ben for mig og min gæst. 

Der var ikke altid flow i samtalen, fordi jeg prøvede at pejle hende ind på emner, som ikke naturligt voksede ud af samtalen. (Note til mig selv: hav færre spørgsmål og giv slip!)

Karinas behandlingsrum, som vi var i, var et intenst energifelt at være i. Det er ikke et ord, som jeg plejer at bruge – men det var, hvad det var.

Det var både en behagelig oplevelse at mærke energien omkring hende og mig – men også lidt intimiderende, fordi det var kraftfuldt. 

Det, der gjorde allerstørst indtryk på mig, var, at hun havde gjort et arbejde med sig selv, som betød, at hun vidste, hvem hun var, og hvad hun ville. 

Hendes intentioner kom fra et sted i hende, der klingede af klarhed og vished. Hun stod grounded i sig selv.  

Karina skrællede alt det unødvendige væk fra vores samtale og talte ud fra et åndeligt sted. Det var inspirerende. 

Mit møde med Karina var stærkt. Hendes person fascinerede mig. Hun udviste humor, udstråling og autenticitet. Det betød alt sammen, at jeg gik derfra med mere energi, end da jeg kom.

På vej ned i byen var jeg så åben og glad, at jeg kom i snak mere flere mennesker. Den ene tilbød sin hjælp til mit arbejde og den anden gav mig en god ide. Hvor kan vores liv blive anderledes, hvis vi tør at tage nogle skridt i nye retninger.