Da jeg modtog Kim på gaden, lignede han en almindelig middelalderlig mand. Da vi kom op til mig på 4. sal på Mejlgade, og han satte sig ned med sin kop nescafé ude i køkkenet, gik der dog ikke mange minutter før anekdoterne startede.

Kims levende fortællemåde, gjorde ham til alt andet end almindelig. Jeg blev opslugt af hans behagelige og intense nærvær. Jeg skyndte mig at få manden  ind i mit behandlerrum, inden han fik sagt noget, som jeg ikke fik med på optageren. Lydudstyret stod klar, trykkede REC og lyttede spændt.

Kims fortællinger fra sin barndom og ungdom var nok til at udfylde midst ét helt afsnit. 

Det var fortællinger om en ung arbejdsom knægt på Læsø, hvis spirituelle univers blev gradvist åbnet mere og mere op. Vi nåede frem til Kim midt-20'ere, hvor hans karriere som medie/overskygger startede.

Vi skulle jo også nå at tage hul på en snak om teosofi, sjæl, symboler osv. For mere blev der ikke tid til. Jeg måtte indse, at det kun kunne blive til en introduktion til nogle omfattende emner, som måske kan udfoldes til et kommende afsnit, hvor de kan komme til deres fulde berettigelse. 

Udover hans evne til at male billeder, underholde og tage én med på en indre rejse, er Kims tænkning præget af en bred viden om mangt og meget, der ender med at være ”synteser”, som han kalder det.

Han kredser omkring forskellige religiøse og spirituelle historiske traditioner, men udfolder dem som levende visdom. Altså bliver abstrakte begreber relevante for lytteren, selvom det er esoterisk viden. 

Da Kim og jeg tog afsked, skyndte jeg mig at pakke sammen, fordi jeg skulle hjem til familien. Da jeg endelig trådte ud på gaden, herskede der en rastløs stemning i byen. Nå ja, det var fredag aften i Aarhus. 

Jeg satte mig i bilen og beroligede mine tanker, om at jeg ville komme for sent hjem til familien med, at alting nok skulle gå. Freden sænkede sig, imens jeg mærkede en sjælelig impuls til forandring og udvikling røre sig i mig. Hvad skal alt dette her jeg laver egentlig føre til?