Efteråret var over os. Efter en dags rejse til hovedstaden med forskellige gøremål, var jeg egentlig ikke veloplagt til at føre en dyb filosofisk samtale. Og alligevel. Min kære kusine, Nillou, har længe været en god samtalepartner, som jeg kunne regne med, ville lede os på rette vej. 

Vores snakke har drejet sig om vores fælles interesse for spiritualitet og selvudvikling, som har næret mig igennem årene.

Nu var det tid til at dele hendes inspirerende erfaringer og tanker med omverdenen. Og hvilken bedre lejlighed end udgivelsen af hendes debut-ungdomsroman?

”Øen – eller Newsha Farwans hemmelige dagbog” har fået en god modtagelse i diverse medier siden udgivelsen d. 14. september 2020. Nillou har flittigt uddybet baggrunden for tilblivelsen af romanen ud fra bl.a. sit personlige liv, som hun fortæller åbent om. 

Hendes personlige fortællinger handler om den ensomme barndom, livet som flygtning, hvordan drømmerejsen til Bali med familien endte uventet, om hvordan hende og hendes eksmand kom igennem deres skilsmisse som venner, om hvordan hendes barndomstraumer har grebet langt ind i hendes voksenliv samt om hvordan hun har tacklet alt dette. Nillous spiritualitet voksede netop pga. disse udfordringer, til hvad den er i dag. 

Hun fortæller hudløst om de svære oplevelser, der har præget hendes liv, og samtidig er hun et sted i sit liv i dag, hvor hun kan se en meningen med, at livet ikke altid er en dans på roser.

Vores samtale foregik i København en grå eftermiddag i oktober, og var lige hvad jeg trængte til for at blive mindet om de vigtige ting i livet og få et godt grin. Jeg beundrer Nillou for hendes selvironi, humor og kompromisløshed overfor at bringe det autentiske frem i samtaler. 

Gode samtaler er som båle, vi kan varme os på, når vi går lidt og fryser her i efteråret. Især hvis de minder os om den indre varme, som vi alle indeholder.