Jeg kørte igennem et frodigt landskab på vejen til Bryrup i Midtjylland. Der var kuperet, så køreturen føltes nærmest som en forlystelse - op og ned, op og ned. Imens jeg kørte, kunne jeg mærke en glæde over den forestående samtale.

Men jeg ville ikke tænke over den. Det skulle helst være så spontan og levende som muligt. Lige så spontan, som beslutningen om at spørge Sofia Lune, om hun ville være gæst på podcasten.

Jeg havde set en video på FB med hende. Også så jeg én mere. Og én mere. Jeg var betaget af Sofias livsfilosofi, som tog udgangspunkt i hendes livssituation med diagnosen multipel sclerose. 

Hun fortalte åbent og ærligt om det svære og det skønne. Det hele hang sammen. Så jeg måtte møde hende. Jeg skrev til hende et kvarter efter, at jeg havde opdaget hende - jeg fik et "ja" dagen efter. Juhu! 

“Du går bare ind. Jeg kan jo ikke åbne.” skrev hun, da jeg ankom i bilen. På døren til hendes parcelhus, stod der, at man gerne må gå ind. Man mærkede på stemningen, at det var et hjem, hvor der jævnligt kom gæster, og at her kunne man slappe af og være sig selv.

Hendes stemme kaldte mig ind. Inde på et værelse, sad hun klar og tog smilende imod mig. Jeg var lidt nervøs over den fremmede situation, imens jeg stillede udstyret op. Da jeg satte mig til rette, blev jeg opslugt af Sofias ord og nærvær, og kunne mærke jordforbindelsen og kontakten til mig selv igen.

Aftenen før havde jeg været i samme tilstand, imens jeg så hendes videoer. Det talte ligesom ind i et sted i mig selv, som både var bange, og samtidig længselsfuld, efter autenciteten, der gemte sig bag ordene.

Mon det var et sted, som jeg også kunne finde ind til? Kan alle?

Undervejs i samtalen blev det tydeligt for mig, at det vigtigste for Sofia var ægthed. Den ægthed jeg til tider giver afkald på for at passe ind i mine omgivelser. Måske var det dét, som tiltrak mig ved Sofias ord. Hun skjulte ikke noget for sig selv. 

Og med ét forstår jeg, at det er et valg, vi kan træffe. Vi har et valg uanset hvilket livssituation, vi står i. Hvor kan jeg let fanges ind i selvmedlidenheden eller håbløsheden. Det er også et valg. 

Men lyt selv til Sofia. Hun siger det så smukt uden at være fordømmende. Lyt selv, og se om det siger dig noget.