Jeg plejer aldrig at have interviews om aftenen. Slet ikke en fredag aften. Men det var det eneste tidspunkt, hvor vi begge kunne mødes. Det var hyggeligt at sidde fordybet i en samtale imens byen buldrede udenfor. 

Når Viggo begynder at fortælle om sine oplevelser, bliver hans stemmeføring nærmest meditativ at lytte til. Jeg kan mærke undervejs i samtalen, hvordan min bevidsthed ændrer sig og rummet nærmest lyser op. 

Det er fascinerende for mig, hvordan nogle få "tilfældige" møder kan ændre éns livsbane fuldstændigt. Det sker i hvert fald for Viggo, da han møder Brahma Kumaris-bevægelsen på Vesterbro i KBH.

Viggos liv forandrer sig i takt med, at han fordyber sig i den åndelige vej. Han beskriver, hvordan meditation og selvindsigt har hjulpet ham til at få oparbejdet sin koncentrationsevne og finde mental fred.

Vi taler om, hvad meditation kan gøre for os, og hvilke udfordringer det kan give at have en praksis. Viggo mener, at spiritualitet kan gøre os uafhængige og frie. 

Viggo kan på en nøgtern og afslappet vis svare på spørgsmål, som jeg selv går grubler længe over. Det er dejligt at tale med én, som er velformuleret og reflekterende omkring, hvad det åndelige liv er for en størrelse. 

For så kan et emne, der ellers kan lyde så abstrakt, pludselig blive reduceret til rimelige enkle spørgsmål, omkring hvordan du som individ i virkeligheden vælger at leve dit liv.

Vi vælger selv, hvorvidt vi vil have transcenderende oplevelser som dyb fred og kærlighed. Ifølge Viggo er det muligt for alle, men det kræver en indsats. Vi kan lære at meditere, ligesom vi engang har lært at cykle.

Men Viggos livsfilosofi stopper ikke her. Den strækker sig langt ud uden at miste jordforbindelse. Det er i sig selv beundringsværdigt. Men der virkelig også interessant gods at hente i hans perspektiver på det åndelige liv.