reflektioner over spiritualitet
I 2015 mistede jeg mit job. Det var og blev enden på mit virke som lærer på en friskole. Der var noget som gik i stykker, en drøm, som jeg vidste ikke kunne repareres.
Jeg havde 7 år forinden taget en ret så svær beslutning, om at jeg gerne ville være lærer. Og endda på en alternativ læreruddannelse. Det var ikke en let beslutning, fordi der var meget i min opvækst, der talte imod det.
Opvokset i Louisenas by, Humlebæk, hvor penge og status er vigtige værdier, i en familie, hvor en akademisk uddannelse nærmest var givet, satte mig i en situation, hvor jeg blev nødt til at stille mig selv spørgsmålet, om hvem jeg var og ville være.
Nu skal det siges, at man mange steder nyder megen respekt som lærer. Men mine egne forestillinger om succes, drejede sig om værdier, som jeg havde brug for at gøre op med.
Det var forbundet med meget frygt, fordi det var at gøre op med, hvad jeg mente, andre forventede af mig.
Da drømmen om at blive friskolelærer blev knust, blev jeg igen nødt til at forholde mig til, hvad der var min drøm, hvis ikke det var at være lærer. Jeg trådte ind i et eksistentielt rum, et mentalt rum. Her gennemgik jeg en selvransagelsesproces i nogle måneder, som gav mig 2 svar:
Det første var, at jeg ikke behøvede at være friskolelærer for at have et meningsfuldt job som lærer. Kort tid efter fik jeg et job, som gav mig meget mening i arbejdet med flygtninge og tosprogede.
Det andet var, at jeg havde muligheden for at blive healer. Særligt dette kom bag på mig. Ikke fordi det var noget, som jeg ikke interesserede mig for, men fordi jeg aldrig troede, at jeg skulle kunne formidle noget så alternativt, fantastisk og, ikke mindst, vigtigt.
Det eksistentielle rum eksisterer i hvert eneste menneske. Det er i det rum, hvor vi møder det absolutte – det som også kan kaldes vores essens eller det evige i os. For mange af os er dette rum lukket land, indtil en uventet begivenhed tvinger os til at forholde os til eksistensen.
Man behøver ikke at gennemgå livsforandrende kriser, omend de næppe kan undgåes, for at bevæge sig ind i det, som jeg kalder for det eksistentielle rum. Det kræver dog, at man indretter sig efter det, så at sige.
Hvordan indretter man et eksistentielt rum?
Man flytter tingene ud. Man skaber et tomrum.
For at træde ind i dette rum, skal vi først træde ud af de roller, som vi til daglig spiller over for os selv. De narrativer, som vi fortæller os selv. Om hvem vi er, hvad vi mener, hvor vi kommer fra osv. Der er en uudtømmelig fortælling om vores liv med en masse aktører, som vi sætter på pause.
Pausen er et frirum. Ofte et tiltrængt frirum. Et frirum til at være os selv ubetinget af fortiden. Men nogle spørgsmål kan trænge sig på. Hvem er jeg så? Hvorfor er jeg her? Hvor er jeg på vej hen? Alt sammen vigtige spørgsmål, som kan være skræmmende at stille. For tænk hvis vi får et svar, som vi ikke kan lide? Tænk hvis vi skal forandre os? Tænk hvis andre ikke forstår vores beslutninger?
Spørgsmålene er her for at vække vores undren. Hjælpe os til at ændre perspektiv i en psykologisk, filosofisk og metafysisk forstand.
Vi kan ikke stille disse spørgsmål og mene det, hvis ikke vi er villige til at finde svarene. Men ofte er svarene ikke, som vi tror. De er ofte ret simple.
"Let the waters settle
and you will see the moon and the stars
mirrored in your being."
- Rumi
Svarene kan komme på forskellig vis, men det vigtigste er ikke, hvilke svar vi får. Men at vi går igennem en proces fra at give slip på vores hverdagsbevidsthed og -identitet, som kan være overfladisk, for at træde ind i et dybere eksistentielt frirum.
Når vi gør det i en længere periode, kan vi opleve konkrete forandringer i vores måde at relatere til andre på, tænke om os selv på og endda anskue vores tidligere problematikker på. Der er blevet skabt et rum til refleksion.
Netop rummet til refleksion kan afgøre, hvordan vi handler.
Reagerer vi automatisk på en udfordrende situation, eller kan vi træde et skridt tilbage og beskue tanker og følelser?
Kan vi ændre holdning? Skifte position? Finde en ny plads? For derefter at vælge, hvad vi vil?
Først og fremmest giver det eksistentielle rum dig plads til at være. Og så kan du i frihed afgøre, hvad du vil.
Her er nogle spørgsmål, som du kan stille dig selv i din egen reflektionsproces:
1) Har du tid nok i din hverdag til at skabe de reflektionspauser, som du har brug for?
2) Hvis ikke, hvad kan du ændre? Hvis ja, så fortsæt til næste spørgsmål.
3) Hvem er du? Skriv svarene ned. Skriv alt ned.
4) Hvad hvis du ikke er den, som du tror, at du er? Hvordan føles det?
5) Hvis du tør, så forestil dig, at du giver slip på, hvem du er. Kan du mærke noget?
Hvad indebærer det, og hvorfor er det vigtigt?
Reflektioner over det uundgåelige møde med døden
Hvordan kan dine gamle mønstre vise dig vejen til helhed?
FØLG MIG!